Det er dokumenteret, at man har kendt til akupunktur i mellem 4.000 - 5.000 år.
Der findes rundt på kroppen ca. 400 punkter, som alle er placeret på medianbanerne - se beskrivelsen under punktet zoneterapi. Det er via disse punkter muligt at flytte rundt på livsenergien i vores krop.
Akupunktur er en "Europæisk" betegnelse for nålebehandlingsteknik. Men punkterne kan også påvirkes/behandles ved trykmassage (akupressur) eller ved varmepåvirkning (moxibustion). Jeg behandler oftest med nåle.
Hvor man i zoneterapien arbejder primært med fødderne og deres forbindelse til organerne, går man ved akupunktur-behandlingen direkte til punkterne på medianbanerne, hvor nålene isættes.
Akupunktur bliver brugt med gode resultater ved bl.a. følgende lidelser/ubalancer:
• Smerter
• Nedsat immunforsvar
• Migræne/hovedpiner
•
Luftvejslidelser
(herunder allergier og astma m.m.)
• Hormonelle forstyrrelser
• Fordøjelsesproblemer
Hvordan foregår behandlingen
Vi starter med en kort samtale om dig og dine eventuelle symptomer. Derefter lægger du dig på min briks og du får en behandling, hvor jeg især koncentrerer mig om de områder, hvor jeg skal isætte nåle. Behandlingen varer typisk ¾ time og er stort set helt smertefri.